Til lærerne i 0. – 6. årgang på skolen

Skoleåret 2009 - 10

 

Hent tilmeldingsblanket her!

 

RAMS – menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift indbyder hermed 0. – 6. klassetrin på skolen til deltagelse i det tværfaglige projekt ”Tro og viden – om livets fakta og forunderlighed”, udarbejdet af ”Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder i Danmark” i anledning af Darwin-året. Skolen kan lægge emnearbejdet når som helst i løbet af skoleåret 2009 – 10.

 

Der er et undervisningsoplæg til hvert af de to trin: indskoling og mellemtrin. Derudover modtager de tilmeldte klasser en plakat. Se også www.tro-viden.dk

 

Indskoling: ”Verden set med to øjne” et sanse-, erfarings, og undreprojekt

 

Eleverne får gennem konkrete undre-erfaringer med deres verden og omgivelser pirret nysgerrigheden og lysten til at gå på naturvidenskabelig opdagelse, og de prøver kræfter med filosofisk-teologisk samtale om nogle af tilværelsens grundspørgsmål.

 

Projekttitlen spiller på, at der altid skal mere end ét sprog til at forstå virkeligheden. Projektforløbet fokuserer på det naturvidenskabelige og det religiøse sprog.

 

Projektet åbner for indskolingens elever mulighed for at

- indhente viden om og arbejde med menneskets fem sanser

- opleve, udforske og eksperimentere med den nære virkelighed

- lege og udfolde sig kreativt i fælleskab med andre

- høre bibelens skabelsesfortælling og andre grundlæggende tydningsfortællinger

- stifte bekendtskab med nogle elementære og centrale salmer i forhold til emnet

- stille og forsøge at finde svar på nogle af tilværelsens allerstørste spørgsmål

  • hvad svarer videnskab og tro på?
  • hvad skal vi med det, vi sanser?
  • er der noget, der ikke kan måles?
  • hvad er et menneske?

Undervisningsmaterialet ”Verden set med to øjne” leverer oplæg og fagligt baggrundsstof til at arbejde med emnet enten i en tværfaglig temauge eller i et almindeligt undervisningsforløb over flere uger.

 

Mellemtrin: "Stykker af himlen"

et tværfagligt undervisningsprojekt med natur/teknik og kristendomskundskab som de bærende fag. Det sætter fokus på udvalgte temaer, som undersøges og beskrives fra henholdsvis en naturvidenskabelig og en religiøs synsvinkel.

 

Følgende temaer indgår i materialet:

  • Sprog: Leg med sproget. Undersøger forskellige former for sprog
  • Lys: Eksperimenter med lysets farvespektrum. Lys som symbol og metafor
  • Himlen: Kosmisk fortælling om stjernestøv. Himlen i billedkunsten
  • Evolution: Darwin og evolutionen. Hvad er særligt ved mennesket?
  • Drama: Tro og viden møder hinanden i 5 dramaoplæg.

Materialets grundide er at vække elevernes nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse i det nære og fjerne, samtidig med at de får en erfaring af, at virkeligheden kan beskrives gennem flere forskellige sprog. Forskellige sprog, som hver især for sig beskriver vigtige sider af vores virkelighed, og som tilsammen kan give en rigere og mere nuanceret beskrivelse af et emne, end hvis man blot benyttede en enkelt tilgang.

 

Tilmelding:

Man kan melde sig til når som helst. Hvis man vil være sikker på at have materialet i hænde inden sommerferien 2009, så gerne tilmelding inden onsdag d. 20. maj 2009


Hent tilmeldingsblanket her!

<<