Pressemeddelelse

 

RAMS – Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

 

 

Av, min tand – nu kommer 8.000 børn til Ribe

 

 

– Fra og med tirsdag den 16. november kl. 10.30 og de næste 14 dage frem slår i alt 8.280 børn sig løs med salmesang i Ribe Domkirke.

 

Igen i år har elever og lærere fra mere end 420 klasser på over 100 skoler overalt i Ribe Stift i lang tid arbejdet med på landets største fælles undervisningsprojekt ”Et møde med den danske salme”. Temaet er i år ”Du kom til vor runde jord” med nye og gamle salmer. Og nu skal alle mødes til den store finale på projektet, når op mod 800 børn ad gangen fra 3. – 6. årgang lader salmerne klinge i domkirken… mens de møder sure munke, hører om Dronning Dagmar, reformation og oprør og ja, av min tand – 20 helgener at bede til ved tandpine. Og meget andet spændende!

 

Salmerne, der vil løfte domkirkens tag er: ”Du kom til vor runde jord”, ”Lovet være du, Jesus Krist!”, ”Nåden er din dagligdag”, ”Hil, dig Frelser og Forsoner!”, ”Et lidet barn så lysteligt” og ”Nu rinder solen op af østerlide”.

 

 

Det er RAMS – Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift, der står for dette kæmpeprojekt. Læs mere om RAMS på www.skolekirke-ribestift.dk

 

Yderligere oplysninger hos:

 

Leder af RAMS, sognepræst Jens Jermiin Nielsen på
tlf. 76 14 14 99 eller 75 17 54 48.

 

Pædagogisk konsulent, lærer Lotte Demant på
tlf. 76 14 14 99 eller privat 75 16 17 67.

 

 

Kom til Ribe og hør børn synge salmer fra Spjald til Møgeltønder!

<<