Til lærerne i de kommende 3. – 6. klasserskoleåret 2009 - 10

Kristendomskundskab, dansk, musik, billedkunst, hjemkundskab, historie, n/t

 

Hent tilmeldingsblanket her!

 

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift indbyder hermed for sjette gang til Et møde med den danske salme. Forløbet af salmeprojektet er i år planlagt at foregå sådan:

 

Arbejdet på skolen med årets tema ”Alt på ét bræt” starter efter efterårsferien. Eleverne arbejder med at lære salmerne, så de er fortrolige med at synge dem; dette kan ske i både musik-, kristendoms- og dansktimerne. Endvidere kan der arbejdes tværfagligt med undervisningsoplæggets øvrige forslag til opgaver. Der er også mulighed for at tilrettelægge arbejdet som en emneuge.

 

I løbet af uge 46 (eller 47) tager man i egen kirke for der at synge salmerne og tale med præsten og organisten om dem. Og til slut tager man til Ribe Domkirke og mødes med mange klasser fra andre skoler i Ribe Stift for at synge sammen.

 

I sidste uge inden sommerferien får de (inden 20.5.) tilmeldte klasser vederlagsfrit tilsendt

  • Ét undervisningsoplæg pr. klasse. (Oplægget indeholder bl.a. salmer, noder og ideer til undervisningsforløbet)

I august eller før

  • En plakat
  • Én cd pr. klasse, med de seks salmer

En dag i ugen 9. – 13. / 16. – 20. november, tager klassen / alle de tilmeldte klasser på skolen i den lokale kirke. Her vil eleverne få mulighed for at synge salmerne med orgelledsagelse, samt tale med præsten og organisten om tekster og musik. De involverede lærere aftaler selv tidspunktet for besøget i kirken med præsten.

 

I løbet af dagene 12. – 27. november får alle deltagerne mulighed for at opleve, hvordan det er at synge i et kæmpekor ved en fælles afslutning i Ribe Domkirke. Her vil en af præsterne i Ribe Stift fortælle og lede fællessangen. I slutningen af september får skolen besked om datoen for dens deltagelse i Domkirken.

 

Flere menighedsråd har på forhånd givet tilsagn om at betale for transport til Ribe Domkirke. Tal evt. med menighedsrådsformanden om dette.

 

 

”Alt på ét bræt” forud for årets julekalender på DR1…!


Hent tilmeldingsblanket her!

<<